Ud over at være astrolog er jeg også forfatter.
Jeg skriver tekster og breve om planeterne, kroppen, tiden. Dem kan du læse her på Substack. Jeg har siden 2018 skrevet små kærligheds-post-it’s eller delt funky stemnings-memes på IG, men holder i øjeblikket mest pause fra SoMe. Jeg skriver også ugehoroskoper online hos Alt for Damerne, hvis du har brug for små, mundrette reminders.
Jeg har skrevet bogen, Mellem månerne. Den handler om årstiderne som stemningsmættede rammer og fortællinger, som man kan øve sig i at bebo på en nærværende og forundringsfuld eller, well, magical måde. Den er lidt witchy, men mest sådan poetic og hands-on. Du kan låne bogen på biblioteket eller af en ven, eller du kan købe den her eller i din lokale boghandler.







